Kom med til Grundlovs(for)fest

Vi har bestilt sommer og sol. Tag dine holdninger og en ven under armen og kom til festlig fejring af din og min Grundlov den 4. juni.

Af Ditte Schjødt

Grundloven er vores allesammens. Vi tager forskud på fejringen dagen før Grundlovsdag med fest og kage, bobler og banko og selvfølgelig lyrik, musik og kreative aktiviteter. Kom og vær med til at fejre vores demokrati. 

Aktiviteterne foregår på Ramblaen mellem Biblioteket og Theodoras Have, og det meste er gratis. Dog skal man købe billet til Dragbanko, da der er et begrænset antal billetter.

Bibliotekerne i Favrskov, Herning, Horsens, Randers, Skive, Viborg og Aarhus afholder også lokale grundlovsforfester, og sammen udforsker vi bibliotekets rolle i demokratiet. Vi skaber rum for oplysning, deltagelse, møder og demokratiske samtaler, hvor alle kan være med.