Højland - Morten DD Hansen
- Tid
- 14:30 - 15:30
- Pris
-
Alle: 75 DKK
- Sted
-
Silkeborg Medborgerhus
Bindslevs Plads 5
8600 Silkeborg - Sal A
Bibliotek
Silkeborg BibliotekSkarv, ulv, bjørneklo, mårhund, sæler. Skarv igen! Råger, store fede måger, dræbersnegle – og hvepse. Biolog og naturformidler Morten DD Hansen kaster sig over de dyr og planter, vi elsker at hade, og spørger: Hvorfor provokerer de os egentlig så meget?
Med charme, begejstring og befriende humor vender han vores fordomme på hovedet og viser, at selv de ”trælseste” arter har en vigtig plads i vores økosystem. Det er kærligt, lærerigt og en lille smule provokerende – og du går garanteret derfra med nye øjne på naturens ballademagere. For Morten DD Hansen handler det ikke om, hvordan vi får mindre natur, men hvordan vi får mere.
Glæd dig til historier om, hvor mange arter bjørneklo tiltrækker, hvordan skarven lever, hvorfor råger samler sig i flokke, og hvad det egentlig er med dræbersneglen. Et foredrag, der både underholder og udfordrer.
Arrangementet er en del af Højland Litteraturfestival 2026.