- Dato
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Alle: 50 DKK
- Sted
- Orange Scene
- Bibliotek
- Silkeborg Bibliotek
- Adresse
-
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark
Kom til en afslappende søndag formiddag, hvor Peter Bernth vender plader, og du får en dejlig start på dagen, når vi sammen skal lytte til musik.
Vi dykker ned i nøje udvalgte sange fra musikhistorien, og Peter B. vil introducere musikken, og hvorfor han har valgt at spille netop dette nummer. Undervejs er der tid til små anekdoter og samtaler om musikken.
Tag din far, søster, svoger eller datter under armen og kom og deltag i en samtale om musikken!
Der er mulighed for at købe en kop kaffe eller te.
Om Peter Bernth:
Peter Bernth er mangeårig vært på Musikquizzen og Lyttesalonen på Silkeborg Bibliotek. Selvom omdrejningspunktet er musik, handler arrangementerne i høj grad også om at mødes i et fællesskab. Peter er forhenværende forsanger i bandet Gomp 88, senere navngivet Strömning, der var aktive fra midten af 90’erne og i starten af 00’erne. Peter udvælger musikken til Lyttesalonen efter det princip, at alle skal udfordres en lille smule: ”Jeg går og brygger på playlisten til næste lyttesalon og tænker lidt på det som et bryllup, du ved, noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt – det perfekte mix.”