markedsdag
Foto: Per Bille
Fællesskab & bæredygtighed

Markedsdag – Skraldival

Tid
10:00 - 14:00
Sted
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg
Bindslevs Plads og Campus
Tiden er ikke til spild. Det gælder både vores adfærd og forbrug. Derfor sætter årets Skraldival fokus på madspild, grønne fællesskaber, vaner og mindre forbrug. Vi ser affald som en ressource fremfor noget skidt. Deltag i Skraldival og forstå hvorfor.

Kom til Markedsdagen den 19. september kl. 10-14 på Silkeborg Bibliotek og oplev:

  • Foredrag med Simon Høegmark om værdien af natur. (Kl. 13-14) 
  • Bagagerumsmarked på Bindslevs Plads – få din egen stand eller find gode genbrugsfund og giv dem nyt liv.  (kl. 10-15)
  • Tag en pose eller en trailer med dine æbler med og prøv at moste og pasteurisere din egen æblemost sammen med SorringMOST.
  • Mød en skraldemand og se skraldebilen i aktion.
  • Forskellige workshops for både børn og voksne:
    • Den levende by – Byg en by i pap med bevægelige huse sammen med En hemmelig klub.
    • Naturaktiviteter og bålpandekager. Byg af genbrugs- og naturmaterialer i UdeUngers værksted. 
    • Lær at lave dine egne bivoks produkter til indpakning af mad.  
    • Lav madspildskunst
    • Æggebakkedyr - Kreativ skraldeaktivitet i Kulturhuset 1B
  • På de forskellige stande i biblioteket kan du møde:
    • Repair Café – har du nogle ting, som er gået i stykker, så tag dem med og få det fixet i stedet for at smide dem ud.
    • Aktivitetscentrene laver nørklerier
    • Skraldedyk - se hvad der gemmer sig af affald i vores søer og åer
    • Silkeborg Husflidsforening - se eller køb håndværk lavet af restprodukter

Alle aktiviteter er gratis, og der er også mulighed for at købe lækker frokost samt kaffe og kage i løbet af dagen fra forskellige madboder.  

Markedsdagen er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på silkeborgbib.dk/skraldival