Brætspilslørdag – en hel dag omkring spillebordet
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Vidensscenen
I løbet af dagen spiller vi en masse forskellige brætspil – fra lette og hyggelige spil til strategiske spil, der kræver lidt mere tid og fordybelse. Du behøver ikke kende spillene på forhånd. Vi hjælper med at finde et spil og andre at spille med, så du kan bare møde op!
Brætspilslørdag varer helt til kl. 17, så denne dag er der også mulighed for at kaste sig over nogle af de større spil, som normalt kan være svære at nå på en almindelig spilleaften. Så har du et spil stående derhjemme, som fortjener at komme på bordet, er du meget velkommen til at tage det med.
Frokost
Når sulten melder sig, kan du enten medbringe din egen madpakke eller bestille en sandwich.
Sandwich bestilles på forhånd via et af disse links:
Soltørrede tomater: https://place2book.com/da/36385/choose_ticket_cash_sales_workflow?event_id=497922
Kylling og bacon: https://place2book.com/da/36385/choose_ticket_cash_sales_workflow?event_id=497921
Koldrøget laks: https://place2book.com/da/36385/choose_ticket_cash_sales_workflow?event_id=497894
Giv dine gamle brætspil nyt liv
Har du brætspil derhjemme, som ikke længere kommer på bordet? Tag dem med! I løbet af dagen laver vi en bytte- og salgsstand, hvor deltagerne kan sælge eller bytte deres egne brugte brætspil. Måske kan et gammelt spil finde en ny familie – og du selv komme hjem med en ny favorit.