Det Hemmelige Selskab for Historie
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
Alle: Gratis
- Sted
-
Silkeborg Arkiv
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Silkeborg Arkiv
Bibliotek
Silkeborg ArkivDet Hemmelige Selskab handler om historie og samvær. I Det Hemmelige Selskab for Historie mødes vi på Silkeborg Arkiv og taler om dagens historiske emne. Vi starter med et oplæg fra en museumsinspektør, historiker eller anden fagperson. Oplægsholderne er med online fra deres skrivebord, hvorfra de deler ud af deres ekspertviden om dagens emne. Efterfølgende taler vi om emnet over en kop kaffe og et stykke kage.
Deltagerne skal ikke forberede sig på forhånd eller have en særlig viden. Book en billet, hvis du er nysgerrig på dagens emne!
Efter Danmarks befrielse i maj 1945, kunne en hverdag i fredstid påbegyndes efter fem års besættelse. Der gik dog herefter en rum tid med at bringe bybilledet og hverdagen tilbage til normalen. Det gjaldt i særlig grad langs den jyske vestkyst, hvor der under besættelsen blev bygget store tyske anlæg som forsvar mod et angreb fra vest. Anlæggene var en del af forsvarslinjen Atlantvolden, der strakte sig fra den spansk-franske grænse i syd til Nordkap i nord.
Men hvorfor var Atlantvoldens bunkere så svær en størrelse at håndtere i tiden efter befrielsen? Og hvordan udviklede danskernes forhold til de bastante betonkonstruktioner sig sidenhen? Det er nogle af de emner, som dagens foredragsholder museumsinspektør Chrestina Dahl fra Vendsyssel Historiske Museum vil tage udgangspunkt i med eksempler fra Nordjylland.
I løbet af sæsonen har vi tre arrangementer i Det Hemmelige Selskab for Historie:
Torsdag 17. september 2026, kl. 16.30 | Vestegnens historie – fra landboegn til velfærdsforstad ved Pauline Wedel Kaalund, historiker og museumsinspektør ved Kroppedal Museum.
Torsdag 8. oktober 2026, kl. 16.30 | Forbudte bøger gennem tiden ved Dennis Meyhoff Brink, satireforsker, skribent og foredragsholder.
Torsdag 19. november 2026, kl 16.30 | Hemmelighederne i de tyske bunkere på Vestkysten ved Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet – Vendsyssel Historiske Museum.