Olivier Tallec giver os store emner i børnehøjde

Børnebiblioteket ELSKER OLIVIER TALLEC!
Olivier Tallec er en berømt og anerkendt fransk illustrator og forfatter, der i sine billedbøger rammer klokkerent på alt det en god billedbog skal kunne!!
Tallec giver os små relaterbare historier med masser af plads til åbne samtaler mellem store og små. Historierne er som små tragikomiske dramaer, der fanger børnelivets "bittesmå katastrofer" pakket ind i genial komik. Emnerne er filosofiske, som fx venskab, at dele, jalousi og savn, men der er aldrig løftede pegefingre eller opdragende moraler. Tallec er nemlig altid i øjenhøjde med barnet.
Rigtig god læselyst!