Kom i gang med at læse Rushdie

Angrebet på Salman Rushdie er en rigtig god grund til at gå i gang med at læse hans romaner - på den måde kan angrebet få den modsatte effekt af hensigten - at flere får øjenene op for Salman Rushdies forfatterskab, og at friheden til at skrive, hvad man ønsker, kan styrkes og hyldes i endnu højere grad.

Salman Rushdie er født i 1947 i Bombay og har udgivet et væld af romaner. Hans mest kendte roman er "De sataniske vers," der udkom i 1988, og hvis indhold fik præstestyret i Iran til at nedkalde en fatwa over Rushdie.

Inden Salman Rushdie udgav "De sataniske vers" var han udkommet med "Grimus", "Midnatsbørn" og "Skam."

Rushdie skriver fabulerende og komplekse fantastiske fortællinger, der blander virkelighed og fiktion, personificerer figurer fra asiatiske og vestlige myter og eventyr og sætter dem sammen med moderne rock- og filmstjerner. Han belyser i sine romaner historiske begivenheder og politiske og religiøse konflikter ved at gøre dem til en del af et fantastisk og eventyrligt univers. I "Midnatsbørn" handler det fx om Indiens historie fra 1915-1978, mens "Skam" finder sted i et land, der minder rigtig meget om Pakistan.

En af pointerne i Rushdies romaner er, at historie og nationalitet er afhængig af hukommelse og hvem, der erindrer. Historien er derfor ikke en fast og defineret størrelse, men flydende og i evig forandring. 

Noget af det, der også altid er på spil i Rushdies romaner, er identiteten, der er flydende, uden fast fikspunkt, og som sætter Rushdies forfatterskab ind en postkoloniel ramme, der tager fat på skellet mellem øst og vest, men som også beskriver en eksistentialistisk grundtilstand - at vores identitet skabes og omskabes igen og igen.

"De sataniske vers" er netop et udtryk for de evigt forandrende identiteter. De to hovedpersoner i romanen - de muslimske skuespillere Gibreel og Saladin - falder ned fra himlen og lander i England, og i mødet med England forandrer de to sig på hver sin måde. Udover at romanen behandler flydende identitet, så handler romanen også om at være immigrant i et andet land.

Efter "De sataniske vers" har Rushdie bl.a. udgivet "Jorden under hendes fødder," 1999, og "Raseri,"2001, hvoraf sidstnævnte handler om New York som smeltedigel, men hvor hovedpersonen også konstant går rundt og føler sig rasende. Romanen ramlede på næsten rushdisk fortællevis sammen med 9/11.

Romanerne "Midnatsbørn," "Jorden under hendes fødder," "Raseri" og Rushdies eventyrbog til sin søn "Harun og eventyrhavet" kan anbefales, hvis man gerne vil i gang med at læse Rushdie. Hans romaner kan fremstå komplekse og mangestrengede, men hvis man hænger på, får man sig en oplevelse ud over det sædvanlige, for Rushdie er en eminent historiefortæller. Og så har han også humor - hvilket man bl.a. kan opleve, hvis man har set ham i foredrag, men også i filmen "Bridget Jones' dagbog", hvor han optræder som sig selv i en kort, men humoristisk sekvens.

Der er ingen grund til ikke at smøge læseærmerne op og kaste sig ud i Rushdies forfatterskab.

For læsefriheden - læs, læs, læs!