
Forårets arrangementer 2023
Vi glæder os til at se dig på Silkeborg Bibliotekerne til et forår fuld af fantastiske forfatterbesøg, kreative workshops, naturvidenskabelige streaminger og meget mere.
Herunder kan du få en smagsprøve på nogen af de arrangementer, du kan opleve i foråret.
Det fulde program kan du se under "Arrangementer" i toppen af hjemmesiden.
Januar
Årets bøger
Kom og hør Silkeborg Bibliotekernes anbefalinger af de bedste bøger fra 2022, når Frederik, Anne og Britt præsenterer deres bud på årets bedste bøger.
Nytårskoncert 2023
Velkommen til endnu en Nytårskoncert på Them Medborgerhus med et overflødighedshorn af musikindslag.
Forfatter-søndag med Sebastian Bune
Sebastian Bune vender tilbage til Silkeborg Bibliotek og læser op fra sit forfatterskab, særligt den nye "Kommunal Digter."
Februar:
Syning med Silkeborg Quilters
Onsdag d. 1. februar og lørdag d. 4. februar kan du møde Silkeborg Quilters på biblioteket.
Henriette Rostrup om Grevinden
Henriette Rostrup fortæller om sin roman "Grevinden", der er baseret på en virkelig historie.
Forfattermøde med Jonas Eika i 1b
Vi mødes til fællesspisning, før Jonas Eika holder et kort oplæg med oplæsning. Derefter er der åben samtale om litteratur.
Workshop: Slip broderiet fri!
Er du vild med håndarbejde og broderi? Så kom og deltag i en legende broderiworkshop, hvor du kan trykke og brodere din helt egen unikke designpung.
Jens Chr. Grøndahl
Kom til en aften i selskab med forfatter Jens Chr. Grøndahl og hør ham fortælle om sin seneste anmelderroste roman ”Fra i nat sover jeg på taget.”
Livestreaminger
I foråret kan du komme til en hel række livestreaminger med emner som kaffe, myrer, indlandsis og stjerner.
Anne Kirketerp om CRAFT-psykologi
Kom og hør om de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.
Marts:
Planter, podning og potter - skab mere liv i haven
Få hjælp til at skabe mere liv og biodiversitet i din have! Læs bl.a. at pode et træ, anlægge et biodiversitetsbed eller få viden om frøspiring.
Hanne Vibeke Holst om Kriger uden maske
Mød forfatter Hanne Vibeke Holst i samtale med formidler Anne Juul Andersen om kunstnerromanen "Kriger uden maske".
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa "Tre dage i april"
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa er i samtale med formidler Anne Juul Andersen om den historiske roman "Tre dage i april".
April:
Musikquiz
Hvor skarp er din musikviden? Vært Peter B. leder os igennem musikquizzen.
Kintsugi-workshop
Kintsugi er en japansk kunstform, hvor ituslået keramik og porcelæn repareres med guld, så samlingerne står tydeligt frem.
Søndagsskak
Efter en kort fortælling ved Silkeborg Skakklub om det fascinerende og fantastiske ved skak, sætter vi brikkerne på brættet og inviterer både børn og voksne til at spille med.
Der kommer løbende nye arrangementer til Silkeborg Bibliotekernes forårsprogram, så tjek vores hjemmeside for nye arrangementer løbende.
Se alle vores arrangementer her: silkeborgbib.dk/arrangementer
Vi glæder os til at se dig!