I Gjern bor biblioteket sammen med Gjern Kultur- og Idrætscenter. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Gjern Bibliotek. Vi glæder os til at få besøg af dig!
Gjern Bibliotek ligger i Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern
Der er gratis parkering ved Kultur- og Idrætscenteret, hvor du også finder to handicapparkeringspladser
Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk
Adgang
Der er adgang til Gjern Bibliotek via hovedindgangen til Kultur- og Idrætscenteret, hvorefter du finder indgangen til biblioteket på højre hånd.
Der er trapper og kørestolsvenlig rampe til hovedindgangen og niveaufri adgang til biblioteket. Obs! Døren er ikke med automatisk åbning.
I den selvbetjente åbningstid skal du anvende dit Sundhedskort for at åbne døren. Kortlæseren er placeret ved indgangen i 120 cm højde.
Gjern Bibliotek er i et plan med god afstand imellem reolerne.
Toiletter
Du finder toiletter på den modsatte side af biblioteket, hvor der også er et handicapvenligt toilet med puslebord.
Besøg af de mindste
Der er garderobe og barnevognsparkering tæt ved indgangen til biblioteket.
Du er altid velkommen til at nyde mad og drikke i vores madpakkeområde.
Arrangementer
Ledsager: Hvis du har brug for at have en ledsager med til et arrangement på biblioteket, gør vi selvfølgelig plads til det. Ledsager kommer med gratis ved fremvisning af et gyldigt ledsagerkort. Kontakt os på mail silkeborgbibliotek@silkeborgbib.dk eller tlf. +45 87 22 19 00, hvis du gerne vil have en ledsager med til et arrangement.
Teleslynge – et tilbud til hørehæmmede: Hvis du deltager i et arrangement på Gjern Bibliotek, kan du låne en halsteleslynge.
Silkeborg Bibliotekerne bringer gratis bøger, lydbøger, musik mm. ud til borgere i Silkeborg Kommune. Det gælder alle, der på grund af handicap eller sygdom ikke selv er i stand til at komme på biblioteket. Det er gratis at være tilmeldt ordningen.