Jul på biblioteket
Julebøgerne er fundet frem fra gemmerne, og vi glæder os til at sprede hygge, julestemning og en rolig stund for hele familien. Her finder du inspiration til årets kalenderbøger, film, mad, drikke og håndarbejde, der emmer af jul.
Af Silkeborg Bibliotekerne
Mens byen omkring biblioteket summer af travlhed og julehandel, er børnebiblioteket et roligt helle for store og små. Her kan I slå jer ned, læse højt, finde julebøger, bygge LEGO-julekugler og gå på skattejagt.