Booktok - de mest elskede bøger på TikTok
Vi har samlet nogle af de titler, som er blevet gjort populære på TikTok. Her finder du en blanding af ungdomsbøger og bøger til voksne læsere.
Af Trine Færge Haurits
TikTok handler om meget mere end dansevideoer, og det mærker vi også på biblioteket. Under hashtagget #booktok deler brugere og bogbloggere deres yndlingsbøger med hinanden. Faktisk er TikTok blevet kaldt verdens største bogklub, og de anbefalede bøger går som varmt brød. Både i bogbutikkerne og på biblioteket. Her finder du de nyeste og de mest populære - både fra vores danske og engelske afdeling.