Kom med, når vi fejrer grundloven og demokratiet d. 4. juni med kage, kreative aktiviteter, foredrag, musik og dragshow!
Grundloven er vores – din og min! Den bliver ofte omtalt som Danmarks vigtigste lov og definerer den formelle magt i vores demokrati. Vi ved, at der udøves magt i demokratiet, når der lovgives og dømmes, og når vi stemmer til valg. Til gengæld tænker vi ikke altid over, at der også udøves magt i andre arenaer – når vi taler sammen, når vores holdninger bliver påvirket og i vores normer og kultur.
Men, hvem må bestemme hvad, når vi leger, mødes og lever sammen? Det går vi på opdagelse i gennem en række forskellige aktiviteter d. 4. juni.
Tag din ven, nabo eller familie under armen og kom med til en festlig eftermiddag og aften. De fleste aktiviteter er gratis!