Kulturhuset 1B - Sværd og tryllestav-workshop
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
-
Kulturhuset 1B
Amaliegade 1B,
8600 Silkeborg - Kulturhuset 1B
Med træpinde, farver, bånd og fantasi forvandler vi helt almindelige materialer til din helt egen tryllestav eller dit eget minisværd. Du bestemmer selv, om det skal lyse op af trolddom eller skinne som en ridders våben – og du kan sagtens lave begge dele.
Kom som familie til en sjov workshop med Thomas Knappe og skab et magisk redskab, I kan tage med hjem og bruge til leg, eventyr og store bedrifter.
Om familie-lørdage:
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i huset til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere. Materialer stilles gratis til rådighed for alle.
Medmindre andet er angivet, er alle aktiviteter drop-in fra kl. 10.00 til 14.00, så I kan komme, når det passer jer inden for tidsrummet.
Vores aktiviteter henvender sig særligt til børn og deres familier.
Hvis I ikke ønsker at deltage i den planlagte aktivitet, kan I også benytte husets faciliteter til leg, nyde en stille stund med medbragt madpakke eller en kop saftevand og kaffe i vores hyggelige, uformelle rammer.
Vi glæder os til at se jer og jeres familie!