Forfatteraften med Anne-Marie Vedsø Olesen

Alle: 80 DKK
Oplev Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale om hendes storslåede fembindsværk Vølvens Vej.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Rotunden
Adresse
Tinghusvej 16 8620 Kjellerup
Alle: 80 DKK
I samarbejde med
Kjellerup Valgmenighed

Anne-Marie Vedsø Olesen har med sin fortælling om vølven Snehild taget danskernes hjerte med storm. Kom og vær med til en aften, hvor vi taler om Ragnarok, skæbnen, Snehild og afslutningen på seks års arbejde med tilblivelsen af Vølvens Vej. 

Vølvens vej er en fantastisk fortælling, der rummer kendte skikkelser fra nordisk mytologi, såsom Odin, Tor, Loke og Midgårdsormen – og i serien udfolder Anne-Marie Vedsø Olesen den nordiske mytologi i alt sin pragt, finurlighed og grusomhed.

Med Flammesværdet afslutter hun fortællingen om Snehild, der er ved afslutningen af sin rejse gennem livstræets ni verdener og må nu overvinde fimbulvinteren og Ragnarok. 

Anne-Marie Vedsø Olesen har formået at skabe en velfortalt fantasy-serie til voksne læsere, som er forankret i Nordens egen mytologi. Hun behandler eviggyldige tematikker som skæbne, magt, længslen efter tilhørsforhold og kærlighed, grænsen mellem ondskab og godhed og spørgsmålet om, hvem man selv er.