Det Hemmelige Selskab for Historie

Dagens emne: Hvem var danskerne, der frivilligt kæmpede for Nazityskland? Tusindvis af danskere meldte sig til tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Hvem var de? Hvorfor meldte de sig? Og hvad blev der efterfølgende af dem?
Dato
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Alle: Gratis
Sted
Silkeborg Arkiv
Bibliotek
Silkeborg Arkiv
Adresse

Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark

Det Hemmelige Selskab handler om historie og samvær. I Det Hemmelige Selskab for Historie mødes vi på Silkeborg Arkiv og taler om dagens historisk emne. Vi starter med et oplæg fra en museumsperson, historiker eller anden fagperson. Oplægsholderne er med online fra deres skrivebord, hvorfra de deler ud af deres ekspertviden om dagens emne. Efterfølgende diskuterer vi emnet sammen.

Deltagerne skal ikke forberede sig på forhånd eller have en særlig viden, men man vil modtage forslag til artikler og litteratur, hvis man vil dykke yderligere ned i emnerne efterfølgende. Vi sørger også for kaffe og småkager.

Dagens oplægsholder er Niels Bo Poulsen, som er militærhistoriker, ph.d., seniorforsker på Norwegian Institute for Defense Studies, og tidligere leder af Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger om krig og militære forhold, bl.a. ”Under hagekors og Dannebrog”, der omhandler de danskere, der var soldater i den nazistiske militærorganisation Waffen SS under 2. verdenskrig og om deres indsats på Østfronten samt videre skæbne.

I løbet af sæsonen har vi tre arrangementer i Det Hemmelige Selskab for Historie:

Torsdag 7. august, kl. 16.30 | Hvem var danskerne der frivilligt kæmpede for Nazityskland? /v Niels Bo Poulsen, historiker og forfatter.

Torsdag 4. september. Kl. 16.30 | Har vi stadig brug for et nationalleksikon? /v Chefredaktør Erik Henz Kjeldsen, Lex – Danmarks nationalleksikon. 

Torsdag 2. oktober, kl. 16.30 | Genopdagelsen af Vikingeborgen i Køge /v Jens Ulriksen, forskningsleder og udgravningsansvarlig, Vikingeborgen Borgring.

Det Hemmelige Selskab for Historie er lavet i et samarbejde med Roskilde Bibliotekerne.