En tur til lægen
Vi skal alle besøge lægen eller en tur på sygehuset en gang i mellem, men for nogle børn kan det virke ukendt og måske skræmmende. Heldigvis skal mange af børnenes bogvenner også til lægen en gang imellem. Sammen med både Gurli, Peter Pedal og Lasse-Leif kan vi i disse e-billedbøger opleve hvad der sker når man skal til lægen.
Billedbøgerne viser og fortæller om lægebesøg, så I kan bruge billedbøgerne som et godt udgangspunkt for samtaler med børnene. Og mon ikke børnene også selv har erfaringer og oplevelser fra lægen og sygehuset at fortælle om.