Hold et dyr
Rør en bænkebider, hold en edderkop eller hold en sprællende fisk. Dyr findes i alle former og farver, og for nogen børn kan det være grænseoverskridende at prøve at røre ved dem. Til gengæld er det fantastisk for barnet at lære mere om dyret og drage omsorg for det.
Af Britt Skjoldborg
Hvor
Silkeborg kommune findes der fantastisk natur med både skov, sø, eng og hede. I de forskellige naturtyper findes forskellige slags dyreliv. Gå efter små vandhuller for at finde vanddyr og kriblekrabledyr elsker gamle, væltede træstammer. Her er tre af bedste steder at tage hen, hvor det også er oplagt at medbringe madpakker.
Odden: https://udinaturen.dk/shelter/119388
Vesterskov: https://udinaturen.dk/shelter/4758?scExtIds=1150,1303,6586&adScIds=&from=map
Almind Sø: https://udinaturen.dk/map-page?shId=8986
Husk
Man skal ikke gå ret langt for at finde kriblekrabledyr, men oplevelsen bliver endnu større, hvis man medbringer lidt grej til at undersøge dyrene nærmere.
- Lup
- Undersøgelsesbakke
- Opslagsbog med oversigt over smådyr i skoven eller vandet
- Snacks
Tips og tricks
Vidste du, at du kan låne forskellige Naturrygsække pakket og klar med grej og aktiviteter til en tur ud i naturen? Der findes både en Naturrygsæk med grej og sjov omkring kriblekrabledyr og en Naturrygsæk om livet i søen pakket og klar med søkikkert, fiskenet og meget mere.
Kriblekrable rygsæk
https://silkeborgbib.dk/work/work-of%3A774000-katalog%3A132554803?type=genstand
Sø-rygsæk
https://silkeborgbib.dk/work/work-of%3A774000-katalog%3A132554781?type=genstand