#ForbudteBøger: Er bogens frihed truet?
For anden gang står Dansk PEN i spidsen for kampagnen #ForbudteBøger, der sætter fokus på censur, bogforbud, ytringsfrihed, demokrati og deltagelse.
Af biblioteket
Kampagnen #ForbudteBøger læner sig op ad den amerikanske Banned Books Week, som siden 1982 har sat fokus på kampen mod bogforbud og censur. Forfattere og bibliotekarer oplever et øget pres på ytringsfriheden, og tiltag, der begrænser, hvad mennesker må læse og vide, er i vækst verden over. Særligt i USA ser vi et sindelagsskifte, hvor særligt bøger på skolebiblioteker bliver fjernet fra hylderne.
Bøger kan forandre noget i os. De kan skabe indsigt, udfordre vores overbevisninger og sætte nye tanker i gang. Derfor har bøger magt, og derfor bliver nogle bøger forbudte.
Herunder kan du finde en række bøger, der har eller stadig er forbudte, eller du kan besøge Silkeborg Bibliotek og gå på opdagelse i vores udstilling, hvor du kan læse mere om de enkelte bøger, og hvorfor de er forbudte.