Udsnit af en vejrudsigt på tv

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Orange scene
Målgruppe
Voksne
Litteratur & viden

Livestreaming: Jagten på den perfekte vejrudsigt

27.02.24
Vil du vide mere om, hvordan verden hænger sammen? Kom til livestreaming fra Aarhus Universitet.

Ved meteorolog Jesper Eriksen og vejr- og klimaforsker Eigil Kaas

Hvordan laver meteorologerne egentlig en vejrudsigt? Og hvilke mekanismer er det, der styrer vejret og atmosfærens udvikling? Få svar på det og meget mere, når to ”vejr-eksperter” fortæller om deres forskning og arbejde for at lave den perfekte vejrudsigt.

Hvorfor er det sværere at forudsige den præcise sigtbarhed i en tåge, end vindstyrkerne i en vinterstorm? Og kommer meteorologerne nogensinde til at kunne forudsige præcist, hvor en byge rammer?

Hør om vores vejr i Danmark, Færøerne og Grønland – om hvilke mekanismer der styrer vejret og atmosfærens udvikling. Få også svar på spørgsmålet ’Hvor kommer vejret fra?' når meteorologerne fortæller om vejrfænomener, som kan være opstået flere tusinde kilometer væk.

I foredraget vil du få en introduktion til meteorologernes værktøjskasse og høre om den videnskab og teknologiske udvikling, som gør at meteorologer kan udarbejde mere og mere præcise vejrudsigter. Historisk set har meteorologens arbejde nemlig udviklet sig fra at være et håndværk til nu at blive suppleret med digitale værktøjer og supercomputere. Og hvad med fremtidens vejrudsigter: vil brug af kunstig intelligens, AI, forbedre dem?

Til de spændende foredrag fra Aarhus Universitet kan du komme tættere på de nyeste opdagelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, men de gør det på en måde, så alle kan være med, uanset faglige forudsætninger.

Livestreaminger i foråret 2024:

D. 20. feb: Er parasitter og mikrober vores fjender?
D. 27. feb: Jagten på den perfekte vejrudsigt
D. 12. marts: Hvor længe kan vi og vores celler leve?
D. 19. marts: Bomben
D. 9. april: Ig Nobel Prize
D. 16. april: Menneskedyret Homo sapiens


Du kan kun opleve foredragene, mens de afholdes, da de ikke bliver tilgængelige på nettet bagefter.