plantefarvning på stof

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
120 kr.
Sted
Det grønne værksted
Målgruppe
Voksne
Fællesskab & bæredygtighed

UDSOLGT: UGE 17 - Workshop: Plantefarvning

25.04.24
Som en del af Uge17 kan du her lære, hvordan du kan plantefarve på tekstiler

I denne workshop lærer du, hvordan du udtrækker farven fra planterne omkring dig og får farven til at binde til det materiale du vil farve.  Du kan både prøve at farve i et farvebad med løgskaller og “rulle-farve”. Begge teknikker giver rig mulighed for mange spændende mønstre, farver og print. Når du rulle-farver, ruller du blomster og blade ind i stoffet og damper farven på stoffet.

Plantefarver Matilde Siegumfeldt vil guide os gennem workshoppen og vil også fortælle om hvordan plantefarvning kan bruges til upcycling af gamle tekstiler. På den måde bliver plantefarvning et bæredygtigt indspark i vores forhold til tøj og tekstiler

Workshoppen er inklusiv en stofpose, alle materialer til at farve posen og en lille folder om de grundlæggende teknikker i plantefarvning, så du kan fortsætte derhjemme.

Tag din veninde, mor eller store barn med til en hyggelig og lærerig aften. Deltagende børn skal være mindst 10 år.
Alle deltagere skal købe billet.

I uge 17 afholder landets biblioteker en fælles temauge med fokus på FN’s 17 verdensmål og bæredygtighed. Silkeborg Bibliotekerne er naturligvis med og har sammensat et program med fokus på hvordan vi som borgere kan være med i den bæredygtige omstilling. Programmet kulminerer med Silkeborg Kommunes Klimadag lørdag d. 27. april.