En aften i sorgens landskab

"Når mørket tager over" var en samtale mellem hospitals- og sognepræst Anette Kortegaard, enke Susanne Sehested Petersen og journalist Bjørg Tulinius. Samtalen tog udgangspunkt i Susanne Sehested Petersens egen personlige oplevelse som pårørende til én med svær psykisk sygdom.

I maj 2022 tog Susanne Sehested Petersens mand, sociolog Anders Petersen, sit eget liv efter en periode i dyb depression – han blev 48 år. Anders Petersen forskede bl.a. i depression og mente, at det stigende antal depressioner kunne ses som en seismograf for eller et symptom på samfundets tilstand. Anders Petersen pegede selv på præstationskulturen som mulig medvirkende til mistrivsel og depression. 

Det ligger i dét at være menneske, at der er begrænsninger - at der er noget, jeg er begrænset i at nå. Og det har vi svært ved at tage ind som et vilkår i livet. Så vi forstækker os. Vi forløfter os.

Sådan fortalte Anette Kortegaard i en reflektion over, om præstationssamfundet har nogen betydning for, hvorfor nogle mennesker ender med at blive syge af eksempelvis angst og depression. 

I pausen under samtalen blev deltagerne inviteret til at samtale og reflektere over to spørgsmål:
"Hvad gør mig godt, når livet er lidt svært?" og "Hvilke ting eller udfordringer i mit liv kunne jeg blive bedre til at dele med andre?"

Særligt det sidste spørgsmål gemmer en pointe, der ligger Susanne Sehested Petersen på hjerte - nemlig, at vi skal turde blive bedre til at tale om de tunge, mørke og svære emner. Derudover har Susanne Sehested Petersen et ønske om, at behandlingssystemet vil inddrage håndarbejde som en del af behandlingen for bl.a. depression. Hun fortalte, hvordan hun selv oplever, at arbejdet med hånden trækker fokuset fra hovedets tankespind og ud i kroppen. 

I pausen fik tre deltagere, Marianne, Bente og Femia, en snak med kommunikationsansvarlig ved Silkeborg Bibliotekerne, Maria Louise. Under samtalen havde Marianne særligt bidt mærke i Susannes opfordring til behandlingssystemet om, at kroppen skal med: ”Det er noget, jeg selv har tænkt en del over", siger Marianne, der arbejder med unge, som har det svært. Her oplever hun, at det også er vigtigt for de unge at komme ud i deres krop.

Bente stemmer i: ”Jeg arbejder på et jobcenter – så jeg møder alle mulige slags mennesker. Også dem, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter en længere sygemelding, fx med en depression. Det er jo hårdt arbejde for dem.”

Femia fortæller: ”Ja, man skal virkelig kæmpe. Jeg har prøvet det selv; jeg har været indlagt to gange. Så det kunne have været mig. Det tænker jeg faktisk”. Hun fortæller, hvordan hun oplevede depressionen: ”Det kommer sådan gradvist for mig. Jeg lægger ikke rigtig mærke til at solen skinner, maden smager ikke så godt, alle gode indtryk forsvinder”. 

Samtalen blev afsluttet med spørgsmål fra deltagerne. 

Hvad gør mig godt, når livet et lidt svært? 
På biblioteket har man i tiden op til arrangementet haft mulighed for at dele egne erfaringer med, hvad der gør én godt, når livet er lidt svært. Her bliver det tydeligt, at håndarbejde og det at være sammen med andre har en særlig rolle. Familie og venner, havearbejde, strik og musik er nævnt gentagne gange, som dét der gør godt, når livet er svært. 

Mangler du et fællesskab eller en anledning til at være sammen med andre om en fælles aktivitet? Biblioteket tilbyder løbende arrangementer og workshops. Hold øje med Silkeborg Bibliotekernes Facebookside og arrangementsoversigten på hjemmesiden.