Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

En ny bog til alle, der har tabt sig efter Birgit Kannegaards principper, og som mangler opskrifter og idéer til at holde vægttabet - også fremover

Beskrivelse

Bogen indeholder følgende opdelinger: morgenmad, mellemmåltid, frokost, forret, brød, mellemmåltid, middag, salater til middagsretter, tilbehør og lækkerier. Ved hver ret er angivet hvor mange personer, retten er til

Vurdering

Opskrifterne er enkle med en kort opskriftsforklaring, og retterne består af velkendte ingredienser. Der er ikke særlig mange forskellige ingredienser i den enkelte ret, og de er forholdsvis hurtige at tilberede, hvilket er en bevidst strategi fra forfatterens side, så det både bliver nemt og billigt at leve efter hendes principper. Baggrunden for bogen er god. Der bliver dog sluppet lidt let omkring nogle af opskrifterne - primært i morgenmadsdelen (som fx groft morgenbrød med ost og agurk). Billedsiden er kedelig og minder om kogebøger fra 1980'erne. De fleste opskrifter virker bekendte, men der er en smule nyt imellem

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere udgivet bl.a. Sundhed & vægttab og Livet er for kort til slankekure. Denne føjer sig fint til rækken af Kannegaards udgivelser