Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Stor, tyk krimi til de mange krimi-læsere

Beskrivelse

Olivier Truc er fransk, og dette er hans første roman. Han er uddannet journalist, og har en lang karriere som sådan bag sig, de sidste mange år som fransk korrespondent i Stockholm. Historien finder sted i Sameland, et sted mellem Norge, Sverige og Finland. Det er koldt og mørkt, og solen har ikke været fremme i 40 dage. Der sker mærkelige ting, en samisk tromme forsvinder, en franskmand dukker op, og et gammelt kort findes. Man fornemmer det gamle, mytiske land og de usandsynlige mange usagte ting, der ligger lige under overfladen. En fordrukken same dør, og han ører findes på rådhuset. Ren-betjentene Klemet og Nina må vidt omkring for at løse gåden

Sammenligning

Der er ikke tale om en hæsblæsende krimi på nogen måde, og på den måde adskiller den sig fra de nordiske, som den ellers kunne passe med. Den minder måske lidt om Leif Davidsens måde at skrive på

Samlet konklusion

En stemningsmættet krimi, der fortæller en masse historie om scandinaviens sidste oprindelige folk, samerne. Her er tale om en krimi i langsomt tempo, og man skal nok have en interesse i samerne for rigtig at nyde den