Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Spændende bog om nyere danske kriminalsager, i den grove ende, set fra en statsanklagers side. For interesserede i biografier og danske kriminalsager

Beskrivelse

Opdateret og justeret udgave af forfatternes tidligere bog om Anne Birgitte Stürup, den nu pensionerede statsanklager. Hun har i sin karriere ført mange spektakulære retssager med en, som titlen angiver, konsekvent holdning til at sikre ofrenes vilkår bedst muligt i de sager, hun har haft ansvar for. Man får også indblik i ABS' opvækst og familieliv, hendes livssyn og baggrunden for karrierevalget som jurist. Processer og hovedpersoner beskrives minutiøst i kendte sager om drab, voldtægter og overgreb mod børn. Sagerne om drabs- og voldtægtsforbryderen "Amagermanden", tre unge mænds drab på et avisbud, pædofili-sager, en sag om kunstsvindel m.fl. samt et kapitel om strafudmåling og spørgsmålet om livstidsdom contra forvaring

Vurdering

Gennemgangen er skarp og et sjældent indsigtsfuldt indblik i retssager set fra anklagerside. Det virker redeligt og objektivt, selv om det netop ses fra anklagerside og beskriver ABS' kompetencer og arbejdsmåder med citater fra både anklager og forsvarere. I forhold til den første bog Anklageren fra 2010 er der fjernet nogle afsnit og tilføjet nye sager og en udtalelse fra en forsvarsadvokat. Begge udgaver fortjener en plads i biblioteket

Andre bøger om samme emne

Helt aktuel er Jagten på morderne stopper aldrig