Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Spændende fortælling om hvad der får en 44-årig familiefar til at melde sig ind i en rockerklub. Samtidig får vi et indblik i en normalt lukket verden. For læsere med interesse for miljøet

Beskrivelse

I 2011 sagde den da 44-årige familiefar Rene Vestergaard sit chefjob op, og meldte sig ind i en støttegruppe til Bandidos i Sydsjælland for at finde en mening med sit liv. I de næste 4 år oplevede han voldelige konflikter, røverier, og mange andre former for organiseret kriminalitet på nærmeste hold. Skuffet over klubben og ikke at avancere hurtigt nok, trak han sig i 2014 fra miljøet og besluttede at fortælle alt til politiet, og på baggrund af hans vidneudsagn er flere fra inderkredsen blevet dømt. Bogen er skrevet af TV-2 journalist Peter Graae på baggrund af mere end 150 timers samtaler med Vestergaard, som er forsøgt verificeret via interviews med centrale kilder, retsprotokoller, etc. I 2017 bragte Station 2 et indslag om ham lavet af Graae med titlen "Guldfuglen fra Bandidos"

Vurdering

Velskrevet og lidt overraskende krimidokumentar, der giver et indblik i en normal lukket verden og samtidig forsøger at kaste lys over hvad der får en normal weekendfar til at blive hardcore rocker. Den er let at læse, og glorificerer på ingen måde rockerverdenen

Andre bøger om samme emne

Andre bøger som også handler om at trække sig fra miljøet er fx Kronvidnet (HA), Guldfuglen (HA) og Når helvede fryser til is