Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Med Øjesten, Jakob Melanders debutroman, har vi at gøre med en krimi af internationalt snit. Den vil uden tvivl tiltrække en stor målgruppe på bibliotekerne, da den både er velskrevet, har en spændende hovedperson samt et medrivende plot. Måske siger vi "goddag", til Danmarks, og måske Nordens, kommende krimikonge?

Beskrivelse

I København vender den erfarne politiassistent Lars Winkler tilbage fra ferie. Og så begås der er et bestialsk mord på en luder - en seriemorder er på spil. Og dagen efter bliver en kvinde brutalt voldtaget - en serievoldtægtsforbryder er på spil. Lars har sine problemer med sin overordnede, som har fundet sammen med Lars' ekskone, og samtidig er der problemer med teenagedatteren. Og så er der også lige morderen og voldtægtsmanden. To sideløbende kriminelle gerninger forfølges af to hold af efterforskere, og samtidig følger læseren et modbydeligt middagsselskab et sted i København, hvor vi kommer ind under huden på morderen. Både plottet og karaktertyperne, er set før, men der hvor Melander for alvor skiller sig ud er gennem sit stærke sprog: Han taler skarpt og præcist til sanserne, og man føler som læser den københavnske sommer på kroppen, man kan næsten lugte røgen fra Winklers smøger og høre morderens åndedræt

Sammenligning

Melander hører til blandt de bedste indenfor den moderne nordiske krimigenre, og man kunne læse bøger af Jo Nesbø eller Håkan Östlund

Samlet konklusion

Meget velskrevet og elementært spændende krimi, som viser, at debutforfatteren Jakob Melander er en mand, vi skal holde øje med