Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Hamre

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Ny bestseller: en skrøne om en engelsk advokat, der af lutter pligtopfyl-denhed under livsfare border en moderne version af en bemandet flyvende hollænder ved Brunsbüttel (endestation i den ene ende af Kieler-kanalen syd for vor sydgrænse) og efter en ilddåb i tyrkisk saftevand damper af fra dagens stress og optages i S/S Mongolias sejlende dagdriverbande, et internationalt selskab af et kollektiv, der litterært ikke er set mage til i lang tid. Fra indholdsreferat afstås. Kun skal det røbes, at den satans Higginbottom ved mødet med Mother China - der ikke har noget med folkerepublikken at gøre - bestyrkes i, at det er skønt at sætte sin hat efter ønske. Forfatteren har som i sine første bøger skrevet for selv at kunne smile og le - og for at få sine læsere til det. Romanen er lige så lun som trilogien fra det arktiske. Til overflod er den forsynet med pragtfulde illustrationer af Arne Ungermann