Billedbog. Badut, bramfri bokser, møder frøken Putte, og så blev de gift. Bagefter tager de en taxa hjem - og laver en masse unger. Nu må Badut bande i en affaldssæk, ellers bliver Putte gnaven. Det går en tid indtil sækken revner med et BRAG, og så hvirvler tusind ord mellem hinanden, både lort og sgu og røv og nøgler!
Emner
bandeord
Hvor er materialet?
Henter beholdningsoplysninger.
Se mere om materialet
Type
Billedbog
Format
alle illustreret i farver
Sprog
dansk
Genre
rimsjove bøger
Emneord
Bidragyder
ISBN
8702037335
Udgave
[1. oplag] (2005)
Omfang
28 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
børnematerialer
Alder
fra 3 år
På hjemmesiden
- Nyhed
Rim, remser og rytmiske rablerier. Marianne Iben Hansen laver børnebøger i særklasse
Du kender garanteret Halfdan Rasmussen og hans rim. Men kender du også Marianne Iben Hansen? Hende med "Axel elsker biler". Bogen, der har fået tusindvis af børn til at knuselske den lille and og til at forstå, at rim slet ikke er støvet og skole-agtigt, men fedt, funky og fuldstændigt forrygende!Læs mere - Nyhed
Rim til den lille skolestarter
Har I også været til forældremøde om skolestart og måske hørt om, hvad man kan gøre derhjemme som forberedelse til alt det nye med bogstaver og blyanter? Og måske også fået anbefalet at læse rimbøger derhjemme? Det er der en god grund til. For rim og legen med ordenes lyde kan noget helt særligt i forhold til børn og bogstaver. Så kig med her, når vi deler ud af vores bedste rimbøger til det kommende børnehaveklassebarn.Læs mere - Nyhed
Rim og remser er sjov sprogtræning
”Mus, hus, lus…” Det føles bare godt at rime! Det er næsten som om det kilder lidt i vores hjerner, når vi rimer. Hvis vi så også sætter rimene sammen til remser, så får sproget rytme, hvilket vækker hele kroppen og giver os lyst til bevægelse. ”Ente Bente Fedteklente...” Det er svært ikke at rokke med. Med rim og remser tager vi altså sproget ind med både hovedet og kroppen, og derfor har det en særlig evne til at klistre sig fast til vores hukommelse. Det er nemlig sjovt at rime!Læs mere - Nyhed
Børnebibliotekets frækkeste bøger
Lort! Sgu! Fanden! Det der med at sige frække eller grimme ord er en fase hos de fleste børn! Og bandeord er jo sjove, men måske man skal øve sig lidt i, hvor og hvornår man må sige dem? #dagensspørgsmål på børnebiblioteket kommer fra alle jer forældre, der næsten dagligt efterlyser sjove og frække børnebøger på børnebiblioteket.Læs mere
Om forfatteren
Anmeldelser
Lektørudtalelse
"Find hellere en anden bog" - "vil afgjort lede artige børn på afveje" - "boblere af kradsbørstige bandeord" lyder advarslerne på bogens bagside. Helt fint, så går man ikke galt i byen, for bandet bliver der! Badut, bramfri bokser, møder frøken Putte, og så bliver de gift. Bagefter tager de en taxa hjem - og laver en masse unger. Nu må Badut bande i en affaldssæk, ellers bliver Putte gnaven. Der går en tid indtil sækken revner med et BRAG, og så hvirvler tusinde ord mellem hinanden, både lort og sgu og røv og nøgler. Det smitter, så Puttes yndige mund bander som en slagterhund, og børnene og katten med: "Pissegodmorgen, og hum jer lidt, nu' det saftsuseme sommer." Alt med formfuldendt banden uden vaklen. Odgaard Iversen tilføjer i vanlig stil lige så fløjtende skøre tegninger, der gør arbejdet færdigt. For rime- og bandeglad ungdom fra 3-4 år og helt op til 10-11 år, deres voksne ikke at forglemme, der bliver pillet ved et par tabuer og vendt et par fordomme; jeg tror egentlig ikke, det vil føre til mere banderi - måske tværtimod! Humor og livsglæde må have meget på samvittigheden. Fikkedik og Falderina af Marianne Iben Hansen og Bodil Molich bliver hermed overgået