Bogen er den tyske filosofs væsentligste værk og anses for at være et hovedværk i vestlig, filosofisk litteratur, hvor forfatteren som filosof rangerer på linie med Martin Heidegger, hvis arbejde han byggede videre på. Bogen udkom første gang i 1960, og denne oversættelse er baseret på den seneste reviderede udgave fra 1986. Gadamers udgangspunkt er, at man som iagttager ikke kan sætte sig uden for den kultur, man er en del af. Det er gennem dialogen med (nulevende og afdøde) tænkere, man pludselig får en ny forståelse, der i virkeligheden er noget, som ikke kan planlægges gennem rationel fornuft, men som sker med os. Gadamer regner i forlængelse heraf også rationel tænkning for en fordom, som ikke kan bruges i alle sammenhænge. Bogen falder i tre hovedafsnit: om den æstetiske dimension (smag, kunst og geni), om historisk bevidsthed og om sproget som forudsætning for tænkning og begreber overhovedet. Alt i en dialogform (jfr. ovenfor), der kræver en stor almenviden om de filosoffer og tænkere, der citeres og referes til. Det er krævende læsning, helt i den klassiske tyske filosofiske tradition med lange, indskudte sætninger. Med oversætters indledning om værket, forord til 2. udg., efterord til 3. udg. (af forfatteren) samt emneregister