Online Makerspace

Vi havde naturligvis planlagt en masse spændende børne- og familieaktiviteter i den kommende tid, ikke mindst i Påskeferien. Med lukningen af Silkeborg Bibliotekerne pga. Corona-krisen, lukkede vores Makerspace og pop-up-makeraktiviteter også ned. Derfor lancerer vi nu vores Online Makerspace.

Her i vores Online Makerspace vil vi løbende lægge videoer og opslag med vejledning til forskellige kreative aktiviteter, som I nemt kan lave derhjemme.

Vi har også lavet en Online Repair Café, hvor vores frivillige sidder klar til at assistere dig pr. telefon, mail eller video, så du med deres hjælp selv kan reparere ting, som er gået i stykker.