Tretten dage alene hjemme, og kodeordet er stilhed. Ikke stilhed af den alarmerende slags, bevares. Men af den slags, hvor det går op for én, hvor meget radiatoren suser, at genboens dreng åbenbart har et trommesæt, og hvor man kan høre underboernes samtaler så tydeligt, at man kan tælle hver gang de siger ’corona’ og lytter ekstra opmærksomt, når de nyser.