”Mus, hus, lus…” Det føles bare godt at rime! Det er næsten som om det kilder lidt i vores hjerner, når vi rimer. Hvis vi så også sætter rimene sammen til remser, så får sproget rytme, hvilket vækker hele kroppen og giver os lyst til bevægelse. ”Ente Bente Fedteklente...” Det er svært ikke at rokke med. Med rim og remser tager vi altså sproget ind med både hovedet og kroppen, og derfor har det en særlig evne til at klistre sig fast til vores hukommelse. Det er nemlig sjovt at rime!

”I vores børnehave skal vi til at arbejde med venskab og mobning. Har du ikke nogle gode bøger, vi kan læse?” spurgte en pædagog en dag, hun var på besøg på biblioteket. Og jo, mon ikke!