Silkeborg Skriver

Mandehånd skriver i en notesbog med orange kuglepen

 

Tekster fra et anderledes år

I foråret 2021 inviterede Aarhus Litteraturcenter og initiativet De Glødende Penne, i samarbejde med Region Midtjyllands 19 kommuner, alle regionens borgere til at skrive deres historie. Det eneste krav til historierne var, at de skulle handle om oplevelsen af den globale coronapandemi og nedlukningen af samfundet. Læs mere om Dekameron 2021-projektet på Aarhus Litteraturcenters hjemmeside.

15. juni var Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus vært for en middag for de 10 Silkeborgensere, som havde skrevet de 10 bedste tekster fra Silkeborg Kommune, samt forfatter Gerd Laugesen, som nu har til opgave at skrive en tekst med udgangspunkt i disse tekster. Faktisk var der så mange gode tekster her fra Silkeborg Kommune, at 4 yderligere personer her fra Silkeborg Kommune blev sendt til Skjern for at mødes med forfatter Daniel Boysen. Dette foregik 12. juni. 

Her kan du læse alle de tekster, skrevet af borgere i Silkeborg Kommune, som vi har fået tilladelse til at bruge - og måske du kan genkende glimt, oplevelser og tanker fra en helt anderledes tid.