Den anden dag gik jeg og frøs (og brokkede mig til manden) i vores gamle hus, og da jeg næste gang åbnede Facebook, kom der hele tre sponsorerede opslag for hulmursisolering. ”Smart”, tænkte jeg, men så blev jeg alligevel lidt klam over, at en kæmpestor techgigant som Facebook svævede rundt hjemme i min stue. Og ikke mindst, at den med algoritmer og cookies forsøgte at forudsige mit næste behov, før jeg selv gjorde.