Spot på sommerlæsning!

Uanset om turen går til Hamborg eller Husby, om du har hedeslag eller hundefryser - så spørger du sikkert: Hvad skal jeg læse?

Vejret kan vi ikke hjælpe med - men vi kan hjælpe med at finde underholdning og læsestof både til storbyferien, sofaen derhjemme eller hængekøjen på den fjerne sydhavsø. 

Her er vores tilbud: 

  • Gå på opdagelse i vores temaer om Sommerlæsning eller Sommerlæsning til børn 
  • På Silkeborg Bibliotekerne finder du poser med tre gode romaner i hver - husk at låne bøgerne inden du tager dem med på ferie (tip: Du kan godt lade bøgerne ligge i posen - udlånsautomaterne læser igennem posen!).
  • Kig i vores folder om digital sommerferielæsning og undgå tunge kufferter. 
  • Spørg din bibliotekar eller formidler for at få flere anbefalinger

Rigtig god sommer!