Online Bogklub: Korte romaner

En kort roman, som sætter gang i tankerne, virker som det perfekte valg til vores nye Online Bogklub. Vi læser fra d. 29. marts og mødes online 7. april kl. 19-20. Læs mere om tilmelding her!

I vores Online Bogklub: Korte romaner skal vi læse en kort roman. Vi læser fra d. 29. marts, og mødes i den online bogklub d. 7. april kl. 19-20

Deltag i bogklubben og i afstemningen, hvor du kan vælge mellem disse tre korte romaner: 

  • Anne Cathrine Bomann: Agathe (2017), 120 sider - findes som ebog og lydbog på eReolen.dk 
    En lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden, og den meningsløshed som for alvor kan ramme én, hvis man ikke er engageret i sit eget liv.
    International prisvindende bestseller. 
  • Dorrit Willumsen: Løg trækker tårer (2019), 173 sider - findes som ebog og lydbog på eReolen.dk
    Wendy fylder 74. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Finurlig og morsom roman, anbefalet til Årets Bøger 2019. 
  • Adda Djørup: Bulgakovs kat (2020), 102 sider - findes som ebog på eReolen.dk  
    Bulgakovs kat er et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden. Ikke en sten, men en sort perle i skoen. Rørende og obskønt, fint og fortvivlende. Man ved ikke, om man skal grine, græde eller onanere. 

Sådan tilmelder du dig Online Bogklub: Korte Romaner
Send en mail til Maria Louise på mler@silkeborgbib.dk, hvor du fortæller, hvilken af de tre bøger, du helst vil læse. 
Vigtigt: mailen skal også indeholde dit skype-handle (dit skypenavn, som man kan søge dig frem på) 
OBS: Max 10 deltagere, først til mølle!

Når stemmernes fordeling er talt op, sender Maria Louise en mail med nærmere information samt titlerne på den roman, vi skal læse.

Der kan stemmes om titlen pr. mail og via vores Facebookopslag, men tilmelding til bogklubben foregår udelukkende pr. mail. 

Hvordan kommer jeg i gang med Skype? 
Hvis du ikke er vant til at bruge Skype og ikke har et Skype-handle kan du finde hjælp til at komme i gang via skype-kurset på eKurser.nu. Kurset er gratis.  

Materialer