
National demensuge
En håndsrækning – det nye nationale demenssymbol
Demenssymbolet viser, at man har demens og giver omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed. Symbolet er en håndsrækning. For det er lige netop det, man på den ene eller anden måde kan have brug for, når man har demens.
Håndsrækningssymbolet er del af et gratis demenskit, der også består af en nøglering og nøglesnor med kort, som kan tages af og bruges separat. Så den enkelte selv kan bestemme, hvordan symbolet kan bruges. Demenssymbolet kan bæres synligt af mennesker med demens i det offentlige rum, som tegn på at de kan få brug for hjælp eller støtte.
Gratis temaaften og kulturtilbud
Silkeborg Bibliotekerne sætter fokus på demens den 27. maj, hvor biblioteket i samarbejde med Silkeborg Kommune afholder den gratis temaaften:
”At leve et aktivt og godt liv med en demenssygdom”. Læs mere om arrangementet her
Silkeborg Kommune ønsker at have et demensvenligt samfund, hvor alle har mulighed for at træffe egne valg i trygge fællesskaber.
Demensramte og pårørende kan nu deltage i et erindringsstimulerende kulturtilbud på Silkeborg Bibliotekerne. Kulturtilbuddet følger en fast struktur, der søger at stimulere både tænkning, sansning, koncentration og hukommelse gennem litteraturen. Læs mere om og book tilbuddet: Lige her og langt væk - højtlæsning, sansning og erindring.
Vil du vide mere?
Både demensramte, pårørende og fagpersoner kan finde information om værktøjer til livet med demens hos:
Det Nationale Videnscenter for Demens
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Se desuden Silkeborg Kommunes tilbud til borgere med demenssygdomme og pårørende på Silkeborg Kommunes hjemmeside.