
Nærværschallenge – tør du øge nærværet?
Efteråret byder på flotte farver i Søhøjlandet, så tag traveskoene på og gå ud i det blå (eller grå).
Prøv at få tid til en kort gåtur i din dagligdag. Det kunne være i frokostpausen eller med en kop kaffe i hånden på vej til eller fra arbejde. Husk at have opmærksomheden på det, du ser på din vej og behold mobilen i lommen.
Få et bykort på biblioteket eller planlæg din rute på OplevGudenaa.dk
Challenge #2 Spil et spilGå i gemmerne og find et brætspil, saml dine favoritmennesker og læg telefonerne langt væk. Når du spiller spil med andre, øger du opmærksomheden mod fællesskabet og den fælles aktivitet – det er hyggeligt og rent nærvær.
I kan også aftale at tage til den månedlige Brætspilscafé på Silkeborg Bibliotek. Se mere under menupunktet Det Sker - eller I kan kigge forbi, når I har lyst og bruge bibliotekets brætspil i Makerspace. Det er nemt at finde et roligt sted, trække en kop kaffe i automaten og hygge sig sammen.
Challenge #3 Lyt til musikPrøv at lytte til musik uden at gøre noget andet imens.
Sæt dig i en god stol eller læg dig på sofaen, find din yndlingsmusik på Spotify, lån noget afslappende instrumental musik på biblioteket eller find en god guidet meditation på YouTube, eller hvad der nu passer til dig – det vigtigste er, at du lytter koncentreret og ikke lige ordner vasketøj, tjekker facebook eller laver mad imens.
Maria Louise lytter til Keith Jarrets "The Köln Concert" efter en lang kursusdag: "Det er et fantastisk LIVE jalbum, som jeg nok har hørt 100 gange, og jeg tager altid mig selv i at nynne lidt med, ligesom Keith. Jeg elsker faktisk at høre et helt album fra ende til anden, men gør det alt for sjældent efter spillelisternes indtog på min mobil".
Hermed en opfordring givet videre - giv dig tid til at lytte til et helt album.
Find og lån musik her: https://silkeborgbib.dk/search/ting/mo%3Dnew
Challenge #4
Find en opskrift og giv dig tid til at bage en kage eller noget brød. Her kommer din evne til at være til stede i nuet virkelig på prøve – for det går hurtigt galt, hvis du måler forkert eller glemmer en ingrediens.Du kan bage alene eller sammen med andre – og bagefter nyde resultatet af det gode, koncentrerede arbejde.
Se bibliotekets udvalg af bagebøger
Find en opskrift, som passer til de ingredienser, du har i skabene lige nu på ARLA – Tøm køleskabet