Maria Louise anbefaler sommerlæsning
Fem af de bedste bøger, jeg har læst, imens jeg har været hjemsendt fra arbejde og fornøjelser, har været en god blanding af essays, noveller og romaner. Her i vilkårlig rækkefølge, da jeg umuligt kan vælge den ene over den næste!
Mathilde Walter Clark: Huset uden ende
En virkelig velskrevet og tankevækkende essaysamling. Sproget er det hus, vi bor i, sagde Heidegger, og det hus er virkelig velmøbleret hos Walter Clark. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os. Helt konkret besøger hun også sin barnsoms hus i USA, hvor faren og hans nye familie boede, og hvor der skete et mord. Første lange essay er dermed en gruopvækkende true crime-historier, hvor Clark optrevler både en forbrydelse og dele af sin egen familiehistorie.
Thomas Korsgaard: Tyverier
Jeg hørte Korsgaards novellesamling, som er indlæst af forfatteren selv, mens jeg fjernede skvalderkål i min have. Det er noget nær det kedeligste og mest slidsomme, synes jeg (i hvert fald når skvalderkålene er store og struttende og har fået lov at brede sig), men jeg var så godt underholdt af Tyverier. En novellesamling, som også indbyder til eftertænksomhed over alle de tyverier, vi - enten i overført eller konkret forstand - begår mod hinanden.
Stine Askov: Katalog over katastrofer
Velskrevet, rystende, tankevækkende. Sådan vil jeg beskrive Stine Askos nye roman om pigen Helle og hendes far Bengt, der i 1980'erne lever nøjsomt af jorden og havet lidt udenfor Ålsgarde. En barsk historie om hvordan omsorgssvigt også kan udspille sig. Var du til Ane Riels "Harpiks" eller Jonas T. Bengtssons "Et eventyr", så er denne roman lige noget for dig!
Margaret Atwood: Gileads døtre
Den længe ventede "efterfølger" til "Tjenerindens Fortælling", som løfter sløret for flere grumme aspekter af styret i Gilead og dets konsekvenser. Jeg var godt underholdt af romanen, som jeg dog ikke synes har samme dybde som "Tjenerindens fortælling", alligevel er den velskrevet, tankevækkende og bestemt værd at læse - også hvis du ser HBO's hit-serie "The hadmaid's tale"
Tarjei Vesaas: Is-slottet
Siss er på besøg hos Unn fra klassen, som hun føler sig stærkt draget imod. Mellem de to pigers huse løber fossen, som er frosset til og den strenge vinter har sørget for, at der ved foden af klippesiden er skabt et kæmpe is-slot af det frysende vand. Unn er voldsomt draget af isslottets magiske fremtoning og det ender med at blive fatalt, både for hende og det spirende venskab. En magisk, realistisk og meget moderne læseoplevelse, til trods for at romanen er udgivet i 1963. Tarjei Vesaas modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1964 for netop "Is-slottet".
En essaysamling, jeg altid anbefaler til andre:
Hvis du aldrig før har læst essays, så kan du trygt begynde med Jonathan Franzens!
Jonathan Franzen: Hvordan man er alene
Man kan mene, at Franzen er en sur gammel mand, men jeg mener faktisk, han på sin egen pessimistiske facon gnider salt i samtidens største sår. Han angriber tendensen til, at vi zapper fra den ene aktivitet til den næste, at vi altid insisterer på at være "på" og glemmer, hvordan man er alene på en god måde og at vores støjende massekultur i det hele taget negligerer vigtigheden af at kunne være alene. Men hold da op, hvor har mange af os nu prøvet at være meget mere alene, end vi er vant til, og hos de fleste af os har det nok ført til en del tanker om, hvad det har gjort ved os. Og det er den selvreflektion, Franzen dykker ned i. Han fordyber sig i sit eget liv og det, der er vigtigt for ham - og han gør det på en måde som er interessant for andre. Der er essays om alt fra at være Mr. Difficult til hans fars hjerne. Essaysamlingen er fra 2002, men stadig aktuel.
De romaner, jeg glæder mig mest til at læse hen over sommeren:
Maria Gerhardt: Sommeren er ikke helt forbi (essyas, klummer mv.)
Jeg savner fest og farver - og jeg savner forfatter og dj Maria Gerhardts (1978-2017) stemme i den offentlige debat. Derfor vil jeg dykke ned i hendes klummer, essays og artikler om samtiden, kunst, køn, livsstil og det københavnske natteliv.
Elif Batuman: Idioten
Fra Metteline Lykke Rasmussens anmeldelse på Litteratursiden.dk: "Idioten er en art introvert coming-of-age-roman,og små umiddelbart hverdagsagtige ting fylder og dissekeres, mens større begivenheder ofte kun nævnes i forbifarten. Den lyserøde indpakning kunne måske få nogen til at tænke på nullernes chick-lit, men i 'Idioten' fylder overvejelser om kærlighedens natur mere, end der er stor erotisk passion på spil. Romanen fremstår også som en historisk og til dels nostalgisk roman for os, der selv var studerende dengang i 90erne; Den Kolde Krig var slut og fremtiden tegnede lys. Elif Batuman har helt sikkert også en strålende litterær fremtid foran sig." Den MÅ jeg læse!
Dave Goulson: Den kriblende have
Jeg skal i haven her i pinsen! Der skal plantes et væld af sommerblomster, snitblomster og insektvenlige blomster i mine to store, nye højbede. Vi har en relativt velfriseret forhave ud mod gaden - det er her vi har terrasse og eftermiddagssol. Men i baghaven er der bede med brændenælder, vildt krat og, indrømmet, græsset får lov at vokse sig langt. Vi taler med naboerne om vildnisset, så de ikke føler sig genrerede, for jeg elsker at jeg sammen med min søn på 4 år kan gå på opdagelse efter tudser, vinbjergsnegle og skolopendere - kort sagt: Jeg er fan af den kriblende have og vil gerne læse mig klogere endnu (eller lytte mig klogere, måske mens jeg går rundt ude i den)
Stine Pilgaard: Meter i Sekundet
Jeg er vild med Stine Pilgaards pen! Hun får mig til at grine og jeg kan næsten ikke vente med at læse romanen her, hvor en ung, sprudlende kvinde flytter til Vestjylland, og må finde sig i at hendes lidt frembrusende adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer.
Tine Høeg: Tour de chambre
Jeg var fascineret af Høegs kortprosaroman "Nye Rejsende" og er vild med, at flere anmeldere mener, hun har skabt en ny romangenre. Hypen omkring Høeg sender mig tilbage til dengang Helle Helle bragede igennem med sin unikke ordknappe stil. Jeg glæder mig til det lovede tour de chambre-ridt gennem venskab, forelskelse, sorg og død.
God sommer - og god læselyst!