Foto af Helle Helle

Helle Helle på Højland Litteraturfestival!

09.06.21
Til Højland kan du opleve en af vor tids helt store forfattere, når Helle Helle træder op på scenen til en samtale om hendes forfatterskab og livet med skriften.

Højland er beriget med tilstedeværelsen af en af dansk litteraturs største, nulevende forfattere. En forfatter, der er læst og elsket af mange og som har skrevet sig ind i skolernes og gymnasiernes undervisningsbeskrivelser, år efter år. 

Helle Helle er uddannet fra Forfatterskolen og fik sit store folkelige gennembrud med romanen ”Rødby-Puttgarden” i 2005. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists pris, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen og Det Danske Akademis Store Pris, og hendes værker er oversat til 22 sprog.

Helle Helle vil i samtale med Sebastian Bune fortælle om sit forfatterskab, sit arbejde med den seneste bog ”BOB” og ikke mindst – hvad det vil sige at leve med skriften.
 

Tags
Materialer