Hele biblioteket med i kufferten

06.06.19
Vi kender det alle sammen – rejsen står for døren og kufferten skal pakkes, men hvor finder man plads til alle de bøger, man gerne vil læse, mens man er afsted?

Du kan låne bøger, tegneserier, aviser, magasiner og rejseguides undervejs, eller downloade det hele hjemmefra, så du ikke er afhængig af en internetforbindelse, mens du er på farten. Du finder det hele fra din telefon eller tablet, så du får mere plads i kufferten på vejen hjem.

Rejseguides
Med e-Reolen og e-Reolen Global, har du fx insidertips om hyggelige spisesteder, eksotiske bugter, kulturoplevelser og lokale skikke lige ved hånden uden at skulle slæbe på tunge rejsebøger. Og så kan bøgerne downloades på forhånd, så er du klar til at udforske din destination helt uden at bruge mobildata.

Flere af de elektroniske rejsebøger tilbyder foruden bladrefunktionerne, også klikbare genveje på tværs af bogens kapitler, samt skalérbare kort, så du hurtigt kan finde den rette vej.

Så hvad enten du skal på øhop i det græske øhav eller på storbyferie til Paris kan du låne det online på Dit Digitale Bibliotek:

Se udvalget af Lonely Planets engelske rejsebøger på e-Reolen Global

Se udvalget af rejseførere på e-Reolen

Læs mere om hvordan du kommer i gang på https://silkeborgbib.dk/eReolen og https://silkeborgbib.dk/eReolenGlobal