Frederik anbefaler digte
Det er sommer, ferie og lockout lægger i en drabelig kombi snart landet ned, det er med andre ord tid til at spænde hængekøjen, flå proppen af roséen og tænde op for grillen. Og måske, hvilket vi da på det bestemteste vil anbefale, finde små oaser af læsetid. Fremfor at lade sig sluge af en endnu en krimi med det sædvanlige udpenslede hyperrealistiske og fuldstændig usandsynlige ultravold og akrobatsex, er opfordringen herfra at lade sig udfordre på associationsevne og muligheden for at blive ramt af sandhed i form af verden og følelser – altså prøv en blandet håndfuld af de små effektive tekstlunser kaldet: DIGTE.
Digte er lidt anderledes at læse end de der krimier, og så alligevel ikke. De kan handle om hvad som helst, nogle er dybe, nogle er sjove – nogle er lange, men der er også ret mange, der er ganske korte. De findes tit i samlinger og mit læseråd er – bare læs. Det kan være, det første digt ikke taler til dig, at du ikke bliver ramt, men så gå videre til det næste og med et, er den der – oplevelse. Pludselig er der et eller andet, der klinger, noget man kender, men som man alligevel ikke rigtig har oplevet lige på den måde før. Så kan man sætte sig ned og forsøge at regne ud, hvorfor og hvordan det nu kan være – man kan også blot læse det næste. Der er jo ikke tale om en rebus, som man skal forstå og kunne redegøre for. Digte, de skal bare opleves.
Et godt sted at begynde: Halfdans digte!
Vi kender ham alle sammen. Det er faktisk ikke så få af os, som lært alfabetet af ham. Der er sjove digte, og der er tosserier i massevis, men i Halfdans digte er der også både erotik, druk og mod enden ganske aldeles rørende alderdomsdigte. Det rimer og kildrer på tungen af sprogglæde – ”I kassematten sad en masse katte” – det er en fornøjelse at sige, og det er bare fordi, Halfdan var så enorm dygtig. Rimene og rytmen passer, det sidder lige i skabet. Så min første anbefaling er: NYD Halfdan lige fra Anes anemoner i kanoner på Trekroner til den sene bedrift, hvor han som den første udtrykker glæden ved som aldrende digter at kunne lade vandet med et rim på den vidunderlige glose: ”Prostatabesvær!”
Den gamle digter og fjorden - Knud Sørensen: ’Mere endnu’ og ’Inden så længe’
Oppe på Mors har vi den fineste, og nok ældste danske digter i fuld vigør, Knud Sørensen. Landmåleren, der vel har drukket kaffe på alle gårde på Limfjordsøen, og gennem et langt liv, har skrevet om det, han har mødt. Det nære og det som ’udviklingen’ betød for folk. Nu kommer han ikke så langt omkring længere, ikke på daglig basis i hvert fald, og det er også i orden, når man nærmer sig de 92. Men fjorden, den besøger han stadig væk. Den ligger lidt nede ad vejen. På sine ture langs den, har han de seneste år mødt en række digte. Nogle af dem har han enddog taget med hjem for at skrive dem ned, og det har skabt en helt ny fase i det lange forfatterskab. Der er lune, og det er rørende – det er så fine sansninger og tit med en stille humor. Hvis dagen bare strækker sig og giver dig tid, så slæng dig på solsengen med din kop kaffe, og følg med i hvordan vinden blæser smil på fjordens bølger, oplevelsen af at møde ansigter uden navne eller tøvende dage, der ikke har besluttet sig til, hvad de skal bringe.
Udspændt i et punkt fra da til nu – Pia Juul: ’sagde jeg, siger jeg”
Pia Juul er en anden digter, der med et stille sprog skriver på langs af livet. Fra barndommens havsomre til den voksne fortabt i mylderet på banegården. Uden voldsomhed og tordenbrag beskrives den usikkerhed og tvivl, som er en omstændighed ved livet. En omstændighed man efterhånden erkender og indser, ikke kan overvindes. En erkendelse og indsigt, der følger med det at blive voksen. Pia Juul skildrer det elegant med en opmærksomhed også på sprogets flygtighed. Det vi troede var sandt, som vi kunne tro fuldt og fast på, kan pludselig opløse sig. Som tågen for solen – og pludselig ser man sit blottede selv opstyltet i spejlet på banegården. En syn, der på en dag, der ikke lige er blandt de bedste, man har kendt, kan få en til at ønske, man bare var glemt. Man kan være så overbevist, når man står og kigger på det hvide, der dækker landskabet, men ER det tåge eller sne? Og hvad stiller man fx op med parforholdets ubeslutsomme enhed, der ikke vil gå op – et eksempel på en problematik, den fine digtsamling beskriver fra en flakkende udsigelsesposition, hvor det snart er hende for siden umærkeligt er ham, der fører ordet. Sagde jeg, siger jeg.
Et andet godt sted at begynde – 365 digte red. Asger Schnack
Hvis man ikke helt er i vanen med at læse lyrik, og finder det en smule svært at orientere sig, er det oplagt at begynde med at gå på opdagelse i den legendariske antologi ’365 digte’, der er samlet af en af dansk poesis grand old men, digteren, forlæggeren og på alle måder litteraten Asger Schnack. I den solide orange bog er der et digt til hver dag, og hvert enkelt af dem er valgt, fordi redaktøren har vejet dem og fundet dem gode. De er ikke samlet i årstider, efter alfabetet eller andre systemer. Schnack har frit komponeret samlingen, dog ud fra undertrådens princip. Således kan temaet fra et digt pludselig dukke op en tre fire sider dybere inde i værket i et digt af en helt anden forfatter og måske fra en helt anden tid, hvilket skaber en forrygende afveksling i synspunkter og oplevelser, samtidig med at man bliver præsenteret for en lang række af rigets fremmeste digtere og altså mest forrygende sprogbrugere.
Til slut: LYT – der er også noget for ørene
Det er sommerferie, og der bliver forhåbentlig en mængde dage, hvor den skarpe sol kan gøre det til en ren fysisk udfordring for øjnene at læse skriften på bogsidens heftigt reflekterende papir. Heldigvis er der mulighed for at møde Knud Sørensen og en lang række andre spændende poeter i LYT – bibliotekets podcast om lyrik. LYT finder man fx på eReolen, i din podcast app på din telefon eller her på podcastens egen side. Afsnittet med Knud Sørensen er #12, optaget med Limfjordsbølgernes stille brusen i baggrunden – og der er endda et bonusafsnit, hvor han fortæller om, hvordan han under krigen havnede i kløerne på Gestapo. Faktisk er der også et interview både med Pia Juul og med Asger Schnack fra bogforum 2019, hvor Pia Juul bl.a. reciterer et digt fra ’sagde jeg, siger jeg’ og hvor Schnack fortæller om ’365 digte’ med meget mere. God sommer og husk, som digteren Martin Glaz Serup siger: Altså det er litteratur jo, der er liv og død!