Efterårets arrangementer 2022
Vi glæder os til igen at kunne byde jer indenfor på Silkeborg Bibliotekerne til et efterår med masser af spændende arrangementer på programmet.
Herunder kan du få en smagsprøve på nogen af de arrangementer, du kan opleve i efteråret.
Det fulde program kan du se under "Arrangementer" i toppen af hjemmesiden.
September
Lærke Bagger
Lærke Bagger er én af Danmarks store strikkeguruer, og hun kommer og fortæller om sit liv med strik.
Maria Helleberg
Kom og hør Maria Helleberg fortælle om sin aktuelle roman "Barnet fra Thy," der er nummer 3 i serien om Maria Hellebergs slægtshistorie.
Stine Askov og Nøjsomheden
Kom og oplev Stine Askov fortælle om hendes anmelderroste roman "Nøjsomheden". Denne aften er Stine Askov i samtale med formidler Anne Juul Andersen om romanen.
Koncert og poesiaften om Tom Waits
Trioen Swordfishtrombone spiller numre fra Tom Waits bagkatalog, og formidler Frederik Schøler læser tekster op.
Gå til litteratur
Hen over efteråret kan du gå til litteratur - 5 tirsdage fra kl. 10.00-11.30 byder vi på masser af læseinspiration og besøg fra litteraturens verden.
Livestreaminger
I efteråret kan du komme til en hel række livestreaminger med emner som: kvantefysik, søvn og immunforsvaret, den urolige klode og mange flere.
I september kan du også deltage i Bydelsmødrenes Kulturdag, og så starter vi vores LitteraturGåture op igen.
For børn:
Babycafeer
Vores populære babycafeer afholdes jævnligt i både Silkeborg, Them, Gjern og Kjellerup med forskellige temaer. Se det fulde udvalg over babycafeer ved at gå til "Arrangementer" og søg på babycafe.
Børnelørdag -Dinojagt
Der er dinojagt i biblioteket. Mens børnene leder er der kaffe på kanden, og bagefter farvelægger vi dinoer ved kreabordet og finder fede dinobøger til at låne med hjem.
Gå på skattejagt med Robin Ridderhat
I bogen om Robin Ridderhat tager den lille svamp rundt og besøger sjældne dyr og planter. På skattejagten har nogle af arterne gemt sig rundt omkring i børnebiblioteket. Hjælp Robin Ridderhat med at dem.
Fars legestue
Fars legestue starter op igen - så kom og hyg dig sammen med andre fædre og deres børn!
Oktober:
Thomas Korsgaard
Mød forfatter Thomas Korsgaard og hør ham fortælle om tredje og sidste roman i sin bestseller-trilogi om Tue - Man skulle nok have været der.
Hvem var Karin Michaëlis?
Karin Michaëlis (1872-1950) solgte millioner af bøger i sin samtid, men er stort set glemt i dag. Inger Nygaard Kaad tager os med på en rejse ind i Michaëlis’ univers fra vugge til grav.
Musikquiz
Endelig vender bibliotekets traditionsrige musikquiz tilbage, med Peter Bernth som vært til at styre slagets gang, og med masser af fede præmier på højkant.
Jeg er ikke blindord
Hvorfor skal ordblindhed være negativt? Hvorfor skal ordblindhed være noget, som ingen ønsker? Mød innovationsingeniør, bestseller-forfatter, tryllekunstner og entertainer Mikkel Rugholm – som selv er ordblind.
Børn og unge med angst
Angst er et af de største problemer blandt børn og unge i Danmark. Men hvad kendetegner egentligt en angstlidelse? Og hvordan støtter man børn og unge der lider af angst?
For børn:
Tegnerobot - hver lørdag i Silkeborg i oktober
Hver lørdag kan I kigge forbi Bibliotekets Makerspace og finde en sjov og kreativ familieaktivitet.
Eventyrskattejagt for hele familien
Kom til en hyggelig søndag på børnebiblioteket med hygge, højtlæsning, eventyrskattejagt og varm kakao.
November:
Kålhydrater med Anette Sams
Anette Sams er forfatter til bestseller-kogebogen Kålhydrater - kom og hør hende fortælle om alle de positive kvaliteter, der findes i kål, og hvordan du kan bruge den i din madlavning.
Eva Tind - Kvinden der samlede verden
Mød forfatter Eva Tind og hør hende fortælle om romanen Kvinden der samlede verden om den danske forsker og eventyrrejsende Marie Hammer.
Minimalisme og mormorliv
Kom til foredrag med Jane Piper og få inspiration til, hvordan du skaber et mere enkelt liv. Jane har gennem mange år beskæftiget sig med minimalisme og købestop.
Livestreaming: interview med Karl Ove Knausgård
Kom og oplev et livestreamet interview med den norske forfatter Karl Ove Knausgård, når han gæster International Forfatterscene på Det Kgl. Bibliotek i anledning af, at han modtager H.C. Andersens Litteraturpris.
For børn:
Klar Parat Jul
Kom og vær med til at skyde julen i gang i børnebiblioteket. Vi har fundet julebøgerne frem og biblioteksnisserne er sluppet løs.
December:
Seriemorder - forståelse og forebyggelse
Mød Florence McLean, uddannet cand.psych. med speciale i børneneuropsykologi og Criminal Profiler. Hun har siden 1994 beskæftiget sig med seriemorderernes psykologi.
For børn:
Det sørme det sandt
Musikpædagog Hanne Højgaard Hede spreder julehygge med gode sange og rytmiske lege.
Julegaveværksted med illustrator Stine Illum
Mangler du stadig de sidste julegaver? Fortvivl ikke! Børnebiblioteket inviterer indenfor til kunstnerisk julegaveværksted.
Der kommer løbende nye arrangementer til Silkeborg Bibliotekernes efterårsprogram, så tjek vores hjemmeside for nye arrangementer løbende.
Se alle vores arrangementer her: silkeborgbib.dk/arrangementer
Vi glæder os til at se dig!