Dramatik og svung - til klassisk koncert i joggingbukser

10.02.21
Når den længe ventede koncert bliver aflyst, må man finde alternativer og streame sine yndlingsværker fra sofaen.

I slutningen af februar skulle jeg have været i Aarhus og høre Copenhagen Soloists spille Felix Mendelssohn. Nu hører jeg ham hjemme i sofaen på Naxos i stedet!

Mine to favoritværker af Mendelssohn er Den skotske symfoni, især anden sats, og koncertouverturen Hebriderne, som begge er inspireret af Skotlands storslåede landskaber. Hvis man trænger til dramatik og svung i en lidt leverpostejsfarvet hverdag, så er der garanti for det her. Vil man forfølge det skotske tema, kan jeg anbefale den danske komponist Niels W. Gades gennembrudsværk Efterklange af Ossian, der også emmer af romantik og højlandsstemning.

Lyt til Efterklange af Ossian med DR Symfoniorkesteret og Dmitri Kitayenko
Lyt til Den skotske symfoni og Hebriderne med London Philharmonikerne og Bernard Haitink