Dit mystiske bibliotek

Har du nogensinde frygtet at blive fanget i et tophemmeligt gemak i kælderen på dit lokale bibliotek? Har du nogensinde forestillet dig, at du i bibliotekets mørkeste kroge vil kunne møde en mand klædt ud som et får og en pige som kan snakke med hænderne? Og har du af og til tænkt, at midt i alt dette bor en bibliotekar, som holder så meget af viden, at han frådende fortærer unge og friske hjerner til middag?

Sikkert ikke. Men det har den japanske forfatter Haruki Murakami. Han har i hvert fald skrevet en meget fin og gennemillustreret bog om netop de tanker. ”The Strange Library” hedder bogen. Og med god grund. Bogen handler om en ung dreng, som på vej hjem fra skole en dag kommer til tænke på, hvordan man mon egentlig har indsamlet skatter og afgifter i det Osmanniske Rige. Og hvad gør man så. Man går selvfølgelig på biblioteket for at få viden om emnet.

I bibliotekets mørke og kolde kælder

Det viser sig dog at være et mildt sagt temmelig usædvanligt bibliotek. Af en sær, lokkende og nærmest dæmonisk bibliotekar bliver drengen nu lokket ned i bibliotekets absolut underste etage. Et mørkt og koldt sted med en fåremand, en fængselscelle og en stak bøger om det Osmanniske Rige. Det fremgår pludseligt for drengen, at jo mere frisk viden hans hjerne absorberer, desto mere smagfuld bliver den for bibliotekets overordnede! Om drengen slipper væk vil jeg ikke røbe her. Men bogen er absolut værd at læse. Den er endnu ikke oversat, men bliver det forhåbentlig snart. Indtil da kan den altså læses på engelsk.

Bogen fik mig til at tænke på bibliotekets betydning for mig som purk. Selvom jeg hverken har været holdt fanget i bibliotekets kælder eller mødt fåremænd på min vej, har stedet alligevel til tider forekommet mig nærmest magisk og haft en helt særlig betydning.

Mon ikke mange af os har eller på et eller andet tidspunkt har haft et tæt forhold til vores lokale bibliotek. Måske er vi kommet på biblioteket som barn, voksen eller begge dele. Og vi har sikkert brugt biblioteket til forskellige ting afhængig af alder og ståsted.

Den uendelige verden

Jeg husker, hvordan jeg som barn ofte kom på biblioteket med min mor. Vi havde en tradition med sammen at besøge vores lokale bibliotek et par gange om ugen og gerne mere. I begyndelsen slog jeg rødder i børneafdelingen, hvor jeg med iver og undren bladrede igennem et hav af billedbøger. Da jeg blev mere sprogligt selvkørende blev det tegneserierne og ikke mindst ungdomsbøgerne, der tog min tid når jeg var på biblioteket.

Siddende på madrasser på gulvet sad vi en række af småkravl med snuden i bøgerne. Jeg husker tydeligt, hvordan det i en periode udelukkende var lettere lasede eksemplarer af Dennis Jürgensens humoristiske gyserserie om Freddy og monstrene, der intenst blev gennempløjet. 

Tiden blev en underlig størrelse når jeg var på biblioteket. Så snart jeg trådte ind i ad døren til den store foyer og bevægede mig op ad trapperne til selve biblioteksrummet, gik tiden nærmest i stå. Selvom urværket på både væggen og på armen gik sin vante gang, var noget alligevel forandret. Hvad det præcis var der skete, ved jeg ikke. Biblioteket var en form for hule for os børn. En hule, hvor vi fik en sær fornemmelse af at flytte os fra ét til andet. Så snart den store ståldør til biblioteket smækkede i bag os og lugten af bøger føg omkring næsefligene, var verden derude væk.

Her stod vi så indfanget og omsluttet af fornemmelsen af noget nærmest magisk. Mens min mor granskede voksenromanerne læste jeg blandt andet om og identificerede mig med drengen Bastian i Michael Endes klassiker ”Den uendelige historie”. Jeg havde en klar og tydelig opfattelse af, at for hvert ord jeg læste kom jeg et skridt nærmere bogens fiktive eventyrverden, ”Fantásien”.

Jeg var simpelthen i direkte fare for at blive rykket ind i denne verden som det netop sker for Bastian i bogen. Det var farligt og stærkt dragende. Og det var præcis i kraft af, at jeg havde biblioteket som kulisse, at denne fornemmelse var så stærk.

Brug dit bibliotek

Biblioteket har således haft en solid indflydelse på mig fra barns ben. Bøgerne, billederne, reolerne, rummene, udsmykningen, lugten, læderindbindingen, magasinet i kælderen, personalet osv. Alt sammen var med til at give os alle den særlige oplevelse af biblioteket som både et tempel for viden, et frirum med kilometervis af underholdning, og ikke mindst et sted, der tilhørte os alle. Et sted som favnede både fortid og nutid og ikke mindst virkelighed og fantasi.

Keith Richards, guitaristen i Rolling Stones, siger det så rammende:

“When you are growing up there are two institutional places that affect you most powerfully: the church, which belongs to God, and the public library, which belongs to you.”.

Dit lokale bibliotek har forandret sig meget med tiden. Men på nogle områder er det forblevet uændret. For det er stadig et sted, der skal bruges. Det er stadig et sted, der tilhører os alle. Det er vores sted. Et sted, hvor vi kan mødes, vi kan blive klogere, vi kan blive underholdt eller finde tid til fordybelse og ro i en til tider støjende hverdag.

Deler du opfattelsen af biblioteket som et ganske særligt sted. Og har du, hvad enten du er barn eller voksen, fået et nært forhold til dit bibliotek, har vi samlet en liste over bøger skrevet af folk med netop selvsamme mening. Det er litteratur, som bruger biblioteket eller bibliotekarer som centrale og betydningsbærende elementer i fortællingen.

Og du kan trygt gå på biblioteket og tilmed i kælderen. Du bliver måske aldrig den samme igen. Men ikke på grund af fåremænd og hjernespisende bibliotekarer. Men snarere på grund af bøgernes indhold.

Vi ses på biblioteket.