Din digitale sikkerhed
06.10.20
Danskernes digitale sikkerhed skal have et løft. Oktober er national cybersikkerhedsmåned og skal ruste danskerne til en hverdag med flere og flere digitale trusler.
Få styrket din digitale sikkerhed
Risikoen for at komme galt afsted på nettet er blevet større, fordi de digitale svindlere er blevet dygtigere. Derfor er det vigtigt, at du bruger din sunde og kritiske sans, når du færdes på nettet. Du kan selv gøre meget for at minimere risikoen for at blive snydt.
På siden sikker digital kan du blive klogere på, hvordan du lærer at spotte de digitale fælder – og undgår svindel:
- Gode råd til bedre sikkerhed.
- Brug din kritiske sans, når du handler på internettet.
- Sådan sikrer du dit privatliv på sociale medier.
- Trusler, f.eks. identitetstyveri og online-afpresning.
På siden et klik kan forældre og børn tage tests og quizze om forskellige emner. Forældre kan bl.a. læse om:
- Undgå at dit barn bliver lokket i en fælde på nettet.
- Den hyppigste digitale trussel: Dit digitale køb er fup.
- De digitale svindlere kender din adfærd.
På ekurser er der små videoer omkring digitalt selvforsvar, bl.a. om cookies, sikkerhedskopiering og sikre passwords.
Materialer