Til og fra kort på træplade med gran

Detox din jul

01.12.22
Julen står for døren og hvad vil du bruge din opmærksomhed på?

Måske kender du også det der med, at hverdagen løber afsted og pludselig står du der igen med skærmen i hånden - selvom du egentlig var lige ved at lave mad?

Jeg kender det alt for godt og trøster mig med, at jeg i virkeligheden ikke kan gøre for det. Det er jo algoritmernes skyld!

Det er blevet en kæmpe industri at stjæle min opmærksomhed - både på Facebook, Instagram (og nu også TikTok). Ligesom med spillemaskinerne skal jeg lige have et skud dopamin mere hver gang jeg keder mig. Og 1-2-3 står jeg der med næsen i feeds, reels og shorts.

Jeg har heldigvis opdaget at jeg selv kan gøre noget ved det. Det duer bare ikke at jeg slår mig selv i hovedet og tænker ’jeg vil bruge mindre tid på min telefon’ . I stedet skal jeg øve mig i at tænke på hvad jeg GERNE vil bruge tid på. Altså, aktivt vælge til og ikke vælge fra. 

Hvis du også har lyst til at holde jul uden skærm, forslår jeg du øver dig i at afslutte sætningen ’I denne jul vil jeg gerne…’?

I denne jul vil jeg i hvert fald gerne lokke familien med ud og gå en tur!

Find turforslag og lån en naturrygsæk med Outdoorbiblioteket.

Materialer