Det er ganske vist - sådan bliver du klogere på hvad der er fake.

07.11.19
Var du også i tvivl, om det var sandt, da du læste, at Trump ville købe Grønland? Og hvordan ser du forskel på fake eller ægte?

Hvad er Fake?  
Den Danske Ordbog definerer Fake som 'noget eller nogen der fremstår som falsk eller bedragerisk; noget der er opdigtet eller imiteret'.  Når det kommer til nyheder og information på nettet er vi stigende grad udfordrede på at kunne skelne mellem falske og ægte nyheder. I dag kan man fx producere falske videoer, der ser så ægte ud, at du ikke engang kan stole på dine egne øjne eller ører mere. Dette omtales som Deep Fakes og første skridt på vejen til at spotte dem, er at kende til dem.

Efter denne video, der viser hvor realistiske, Deep Fakes kan se ud, kan du læse mere om forskellige typer af FAKE. Til sidst får du links og henvisninger til bøger, hvor du kan blive klogere på hvad der er fake:

Deepfake Videos Are Getting Terrifyingly Real I NOVA I PBS

 

Fake News
Historier, der giver sig ud for at være korrekte nyheder, men som i virkeligheden er usande og opdigtede. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier. Men falske eller vildledende nyheder kan også finde vej til etablerede medier. 
Hvis du vil læse mere på nettet om Fake news, kan du kigge på denne Faktalink-artikel om Fake News og bogen Den der råber lyver.

Fake på sociale medier
De sociale medier er katalysator for falske nyheder, men påvirker også fremstillingen af os selv. Især unge er opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på de sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe et billede af den person, de ønsker at være udadtil.  Dette kan fungere fint men kan også give problemer.  I Tænketanken Digitale Unges fokusgruppe-rapport kan du læse om unges private og offentlige liv på sociale medier. 

Fake identitet
Den teknologiske udvikling betyder, at vi allesammen har en masse data om os selv i omløb. Dette gør det lettere at udføre identitetstyveri. Dette er en meget ubehagelig form for Fake, hvor andre stjæler en identitet og man selv mister kontrol. Men er det også Fake, når en kendt person får skrevet sine erindringer af en Ghost Writer? Eller hvad hvis en bog i høj grad baseres på afskrift, som for eksempel Naser Khader og Stig Matthiesens:  Hjertet bløder?

Materialer