Årets bedste fagbøger - historie
En af årets største historiske begivenheder var 100-års jubilæet for Genforeningen. Denne bog er en grundig gennemgang af baggrunden for genforeningen i 1920. Jeg har selv boet i Sønderjylland i en periode og har altid syntes, at grænseproblematikken var meget spændende. Det er et digert værk på over 400 sider, så det kræver en vis interesse at komme igennem, men forfatteren er en fantastisk formidler.
Hvis man gerne vil vide mere om Genforeningen, men ikke orker at læse 400 sider, kan denne bog bestemt også anbefales. Det er en bog i serien 100 danmarkshistorier, som er bøger på 100 sider, hvor forskere fortæller om danmarkshistoriens vigtigste begivenheder i et lettilgængeligt sprog. Her får man bl.a. at vide, hvorfor grænsen kom til at gå præcis, hvor den gjorde og hvordan de danske og tyske mindretal fungerer i dag.
Da jeg første gang fandt ud af, hvad der egentlig skete ved bombningen af Den Franske Skole, blev jeg forfærdet. Tænk, at 86 børn mistede livet, fordi britiske fly ved en fejl smed bomber det forkerte sted. Det var en frygtelig tragedie. Denne bog er en bevægende fortælling om en af de mest skelsættende dage under Danmarks besættelse.
Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. De danske myndigheder blev sat i en kattepine, for på den ene side var man forpligtet til at hjælpe, men på den anden side ville man ikke provokere den danske offentlighed ved at hjælpe dem for meget. Forfatteren har foruden myndighedernes arkivalier anvendt erindringer fra de tyske flygtninge, så man kommer tæt ind på livet af dem.
Ofte er det mændenes historie med krige og politik, der bliver fortalt, men her får vi et indblik i kvindernes historie i hjemmene. Fortællingerne tager udgangspunkt i husene på Hjerl Hede, og vi møder 8 forskellige kvinder fra 1600-tallet og op til besættelsen. Forfatteren giver indblik i traditioner og arbejdsgange samt fortæller Danmarkshistorie. Det er meget velfortalt, så man føler sig tilbage i tiden i de forskelige kvinders hjem.
Forfatteren har interviewet 10 personer om deres opvækst på landet. Der var stor forskel på at være barn på landet og i byen. På landet var der mulighed for at boltre sig i den fri natur, men børns arbejde var helt nødvendigt for familien, og de fik tidligt et stort ansvar. Historierne og de dejlige billeder giver et levende indtryk af, hvordan det var at være barn på landet dengang. Bogen kan også fint danne grundlag for samtaler mellem gamle og unge.
Bogen beskriver sygeplejens historie fra 1863 og op til nutiden, med 1863 som det år, hvor de første danske diakonisser begyndte at udøve faglært sygepleje. Det er meget interessant, hvordan sygeplejehistorien også udgør en del af kvindehistorien, af sundhedsvæsenets og velfærdssamfundets historie. På den måde får man rigtig meget ud af bogen udover det sygeplejefaglige.
Fra sygeplejen går vi direkte over til den uhyggeligt aktuelle bog om epidemier. Her får man et indblik i de mange epidemier, der har plaget menneskeheden de sidste 10.000 år. Men også hvordan epidemierne har været med til at udvikle vores samfund. Og selvom emnet ikke er særlig muntert, bliver man faktisk både underholdt og klogere af at læse denne bog.